Tekster

De Skal Suge Honning Af Sten

Det Er Disse Stillinger Som Revner

Det Kan Være Kløer Der Ridser I Lakeret Sne

Det Sker At Kranier Falder Ud

Digt Overeksponeret

Efterår

Et Andet Sted Der Sker Noget Andet

Flyv Så

I Mørket Rører Guden Mig

Kroppens Fald

Kærlighedsstik

Langsomt Ser Sådan En Tanke Et Græsstrå

Med Fødder Af Blød Bevægelse

Mens Du Bevæger Dig Herfra

Nedspildt Spruttende Af Syre

Nærliggende Lighedens Ydre

På Trommende Ben

Skriver Med En Solstråle I Min Pencil

Sneen Er Rød

Sproget Har Fuglekasser I Munden Idag

Væggen Blomstrer


de skal suge honning af sten

og samle dug på lænderne

de skal være fulde af nik

og ikke have blink i kroppen


de vil drukne øjnene i nuet

og mødes som tulipaner


de vil have slanger som rygsøjler

og danse på vandet


skal de have nogen hastighed

skal de stå helt stille

skal de røre ved hinanden

skal de bevæge sig

skal de ingenting tænke


fra: smarte pletter mellem fingrene

Top


det er disse stillinger som revner

mellem husene og de har fået gevind og glider

let fra hinanden

det er at skille fugle fra folk

som vælter ud af knuste biler

de triller gaderne op

i store nøgler

byen er nu en afsyret plasticblomst

med sortnede kronblade

fuglene ribbet for fjer

og forsøger en myrefamilie som triller

alt for let tilbage mod ental

spurven der er kommet i klemme i et nøglehul

ligger spredt for eftertiden amputeret

og døren svinger stadigvæk ind som et brev

til afdøde

der er overvejet flere skiftespor

de rosenrøde myrer er så indtil videre både

huse af støv og skyer i revnerne

som blusser på deres pladser


fra: smarte pletter mellem fingrene

Top


det kan være kløer

der ridser i lakeret sne


det kan være en fløjte

der blæser toner gennem fuglene


det kan være sivet

der skærer silhouetter ud i mørket


det kan være fugle

der ridser toner ind i silhouetter


det kan være mørket

der skærer fugle ud af lakeret sne


det kan være silhouetter

der blæser fløjtetoner gennem sive


fra: nedspildt spruttende af syre

Top


det sker at kranier falder ud og bliver

hængende mellem at og falder som blinde klodser

i tomrummet

det sker at ryglænet forsvinder

og man læner sig op ad luften uden

det sker at ryggen bliver flydende og man

skvatter bagover forvandlet til en kolbøtte eller

en krusedulle på

det sker at et brev kommer for sent men

ikke her hvor det viser sig at være

det sker at et tomt ark foldes ud

af faldende øjne idet en person flyder bagover

og forsvinder opad med vand i brystlommen


fra: smarte pletter mellem fingrene

Top


Digt overeksponeret




jeg følte mig som en skrællet appelsin delt op i tolv stykker halvmånesaft der stod en stige på hende sprittede hånd og jeg tænkte de nød balancen og sølvpapiret som knitrede i øregangen lød som et snevejr han læste noget for hende bagved afstanden var i rødstribet bevægelse for at komme fri af nakkegruben stod boblende på hende jeg sank ned til den anden side og lå nu på væggen uden egentlig at røre den hviskede noget hørte jeg uden nej deres stemmer stod stille tydelignok kravlede mine hænder rundt og sugede dem op gennem fingerspidserne mens jeg nærmest hang der og mine ben skød ud under vinduet var en vilkårlig bevægelse noget hun henåndede mod hans bryst eller lyspletter på gulvet jeg vidste det ikke det var langt borte ulmede et klaver formodede jeg det var noget andet der tryk-kede mellem skulderbladene havde han virkelig været der så var det ikke hændt endnu og vi ville ikke have drejet rundt og jeg sydede ville betyde at fingrene lod sig slukke og det vævede tæppe var der kun af og til jeg blinkede synerne bort og de igen skilte sig ud og hun var den første der gik ind i opstillingen hvor æblerne stod og en glasskål udsendte radiosignaler som jeg regelmæssigt forstod og glemte min ven tog til i lysstyrke mens han nærmede sig og jeg så ham med kinden


fra: smarte pletter mellem fingrene


Top


efterår.

sporet endte genstridigt

ting, erindring og gestus

står fotografisk stivnet tilbage.

denne cirkel er sluttet.

papiret gulner mens tiden går.

det elskede ansigt skummer

og bindes op,

blæser bort

som røg.

erindring om gestus og sande smil

bliver siddende længe på øjet.

ting synker tilbunds

og forvandles til drøm

- men gamle kærtegn vil altid

få hjertet til at længes

- - -


fra: Er skriften løgn, fordi lyset baggrund altid er sort?


Top


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: fedtpletter

svømmer på et orgel

ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: saft siver ud af

trappesten


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: loftet ånder


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: solsikker nejer

for smukke mennesker


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: dyret styrter

ind i sine egne hugtænder


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: rødder vokser væk

fra deres modsætninger

og grønnes derfor

uden


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: mælk

med ormædte huller

bruger sikkert overtræk


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: fletninger deler sig

til en skov med frisure


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: fugle fylder en brønd


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: symaskinen summer

på spidsen af nålen

en pæn dame med sidesting

og pung


ET ANDET STED

DER SKER NOGET ANDET

: gå tilbage til start

fortsæt selv



fra: smarte pletter mellem fingrene

(se digtet på side 300-305 i Samlede Værker)


Top


flyv så

se så

jorden


en blomstrende

blomst ved nat


noget blodig


fra: Er skriften løgn, fordi lyset baggrund altid er sort?


Top


i mørket rører Guden mig


indtil min hud


indtil mit hjerte -

begynder at gløde -


indtil mit jeg i en krop

bliver stjerne -



fra: Er skriften løgn, fordi lysets baggrund altid er sort?


Top


kroppens fald

frit


vægtløshed


det frie fald

kort


klasket mod jorden

uendeligt


fra: Er skriften løgn, fordi lyset baggrund altid er sort?


Top


KÆRLIGHEDSSTIK




blusser hendes kind

somom nogen gik derind

og øjnene slikkes

af deres vipper

som bølger mod klipper


så hårdt

som hendes tårers salt

svier på læben

gnistrer granit


hendes længsel rører mit hjerte

somom spidsen af en kniv

er en stjerne

- en knivspids af stjerne


sådan er livet at

enten føler man intet

eller også gør det ondt


fra: min fuldautomatiske pen


Top


langsomt ser sådan en tanke

et græsstrå


og svajende flænger himlen

et fly


højt oppe grønt ud i vinden


langsomt ser et græsstrå og svajende et

fly oppe højt sådan en tanke flænger himlen

ud i vinden grønt langsomt et græsstrå og vinden

fly og himlen ser en tanke højt oppe i ud grønt

og langsomme flænger ser svajende og sådan langsomt

et og sådan himlen og langsomme græsstrå ser

flænger ser fly ud svajende et oppe og sådan

højt vinden fly langsomt et græsstrå flænger

grønt svajende i langsomt tanke og sådan

ser oppe et fly:


et græsstrå svajende

og grønt i vinden


højt oppe

flænger et fly

langsomt himlen


sådan ser en tanke ud


fra: smarte pletter mellem fingrene


Top


med fødder af blød bevægelse

og hænder der drypper dybt ned i skyggen

med en bundløs skygge

flagrende på loftet

og fødder der træder dybt ned

i en blød bevægelse

med en blød bevægelse

hånden der drypper

på det bundløse loft og skyggen

med flagrende fødder

der træder dybt ned i smeltede hænder

og skyggen der smelter sammen

med en blød bevægelse


fra: nedspildt spruttende af syre


Top


mens du bevæger dig herfra


mens du bevæger dig

herfra synker en sommerroterende fugleflok

ind igennem et øjes pupil

på sværmende vinger

og mens du

bevæger dig

herfra falder dit øje

på et skridende skumgulv

og pletter af muldvarpeskind

som vokser i spredte totter

på skumgummigulvets hældende flade

og skridter til nær ved beplantede

plæner malet på disse livagtige

vægge mens du bevæger dig

herfra plukker en vibe i

græssets rødder med pibende næb

og en fjerbusk lyser i flere forskelllige

farver forkert som en hurtigt drejende

sten der gløder imellem

blomster på kanten

til grønt og mens

du bevæger dig herfra står

en granskov opført i silende

fletninger og korsedderkopper

spinder et kollektivt væv af skybrud

uden om solen mens du

bevæger dig

herfra

falder

bølgerne baglæns

i havet og en drivende krop

vipper rundt i det intet anende vand

der hælder mod himlen betrukket

med skind og stjerner

glider på udspændte tråde

af stilhed tværs gennem rummet

syet til stillestående fisk og

mens du bevæger dig herfra synger

en nattergal med driblende stemme

der hopper fra busk til en lukket

kumme som sover på bunden

af stikkende sne

med en lyd som perler

der drypper på fløjl og et

vandorgel skummer mens du bevæger

dig herfra over en brændnældemark som

flammer i skumringen bundet med bast

og drænet af rørfløjters næsten

ovale forlængede huller der

pibler af latter fjernt

fra en slap horisont

som svinger i blæsten

og pisker de drivende skyer

til skum med ribbede smæld og

rytmisk mens du bevæger dig herfra

revner en by og tipper ind i sig selv

bag slæb af slør som skjuler en storslået

udsigt til hvad og småbørn med

sprækker i huden gror

sammen med jernplader

tegnet af frosten

på slump

og

straks

hænger fødderne

fast i bevidsthedens kæntrede

isflager og de vipper rundt og hænger

med hovedet nedad mens du be

væger dig herfra

og skråler betaget

af kildrende fingre som

sluser igennem en nedsænket

landside og en tilspidset vej ender

blindt i et kryds på den modsatte

ryg af en hest i galop

over knoldede

bakker

med spirende brystvorter

der rødmer i kulden og en

ændret flod sætter ind i et

langt forløb af terrasser

der trappevis stiger op til en

kvindes skulder og på den anden side

ender som vandfald i alle regnbuens farver

ved midten af slørede søanemoner

og tang på halvvejs

forvandlede

planer

mens du bevæger

dig herfra flyder opløste

lig i solskinnets brænding og

afholdt fra emsige småhop og

bobler som svæver på overfladen

smutter en stime myg igennem et frostsprængt

næsebor på gennemsigtige vinger

og vider sig ud som

skyer af flos

og et snevejr der

kredser i forgrunden før

det går over og slingrende lægger

sig om fra afstand

til sidelæns fløjt

som er ladet med feber

og skubber flygtige snuder

til rester af strimlet træk i

dobbelt belysning fra mangesidede

dråber der oser mens du bevæger

dig herfra i oppisket os langs

liggende æg og spilder en

håndfuld afspændte fregner på fliser

flækket sammen af stilletiende kobbernåle

og spyt i blistrede underforsagte

blydiller aflagt resterende

huller klippet for

langvarigt dybt ind i siden

på skvættede skulderblade der skovler

i skidtet og nok som forlover sig sippet

med eftersom undervejs kommer svirrende

ovenpå resten er blyb og mens

du bevæger dig herfra


Top


nedspildt spruttende af syre

og med alle tanker antændt fægtende

i delte mandariner

skilt og fuldmoden laprende

i grønt lys og flugt

med ligegyldige anslag

suget gennem minuttet

sydende af saft og nedspildt

fra hinkesten og mandariner

hoppende på blomsten

i kejtede kredse over

spejlblanke vandpytter ind

i et ansigt af røg og ingen

ild antændt spruttende

af mandariner men et ansigt

rygende af syre blink

og ætsende i nogens hornhinder


Top


Top


på trommende ben

henover vand

og en prikken af dråber på lyset

der brister

og ruller

på ingentings flade ørken

der tårner sig op som bjerge

og bliver til støv

efterhånden som feberen breder sig ud

til lyden af langsomme ben

og drysser i hvirvlende flager

omkring en sol

og trevler igennem en regn af bjerge

prikker på feberens pande

og pisker på himmelen

med æggehvide

slynger og kvidrende fald

fra øredøvende mønstre

til lydplettet lys

som svæver ind og glider

på vingede skygger

henover ingentings blomstrede flade

og videre


et digt der har inspireret til på trommende bens lydkulisse er:


ilden springer ud

i digtet

ilden brænder


digtet springer ud


ilden i digtet brænder

digtet i ilden

brænder

klart


ilden i ilden


Top


skriver med en solstråle i min pencil

stranden

en stjernehimmel under vore fødder

(badende mennesker er altid et digt)

den der virkelig elsker tier

med nattehimlens sne i sit hjerte


fra: Er skriften løgn, fordi lyset baggrund altid er sort?


Top


Sneen er hvid

som stilhed

stilheden øm

som mørke


mørket er tungt

som havet

havspejlet blankt

som himlen


himlen er blå

som lykke

lykken er hvid

som sne


sneen er rød


fra: i sig selv


Top


sproget har fuglekasser i munden i dag

mens noget trækker nedad og vrisser i tæerne

som krummer ryg og neglene flækker og fugle

flyver ud af øjnenen på en statue/den står

skåret ud i ét stykke luft/i denne form

hul og fyldt med genlyde

det er natten der tænker på dig

men du flagrer videre og du tænker på natten

og stjernerne falder med fuglekasser fløjtende

gennem næsen på dig og du

sproget er hult og fyldt med genlyde

boret ind i træ og hæftet til en statue

med fuglenæb prikkende på huden som en sværm

tatonåle der går op og ned og trækker

tråde af musik gennem vævet

og jeg flækker og falder ud af øjnene

på en fugl som er fuld af genlyde og hopper

rundt som spættede æg ved dine vrissende tæer

hvorefter ét stykke mund åbner sig for en

øksesværm og gylper flækket blod ud på papiret

hvor sproget har slået sig ned i en fuglekasse/

den er hul og fyldt/

og du flyver ud af hullet og sætter dig på pinden: ud


fra: smarte pletter mellem fingrene


Top


væggen blomstrer

væggen hænger tungt ned over

mørket og blomstrer


mørket blomstrer

på væggen som hænger tung

af blomster


blomsterne dufter

af mørket som hænger tungt

på væggen


mørket dufter

af blomsterne som falder

i tunge folder ned over væggen


væggen dufter

af mørkets tunge blomster


fra: nedspildt spruttende af syre


Top


Denne oversigt er sidst opdateret d. Opdateret d. 15.10.2003